Mød Septemberliv

Kari er kvinden bag bloggen Septemberliv. I Blogkvinder 40+’s Mød min blog-serie fortæller hun her om sig selv og bloggen. Læs med og lær Kari og hendes blog at kende.

Jeg hedder Kari og er i begyndelsen af 40′erne, har mand, 3 børn og villa. Vil så gerne, når det sjældent, prøver ihærdigt, men halter for det meste lidt efter. Imens kommer der lidt ord på bloggen, når der er noget at skrive om. Måske bliver der også vist lidt mad og håndarbejde, men jeg lover ikke noget ;-) .

Sådan har jeg beskrevet mig selv på min blog, og det passer egentlig rigtig godt.

Jeg anede ikke, hvad en blog var tilbage i 2007, og havde det ikke været for min gamle veninde fra barndommen, så havde jeg nok aldrig startet denne.

Men Sussie havde en blog, fandt jeg ud af, da jeg en dag søgte på hendes navn, og efter 2 måneders betænkningstid måtte det da prøves.

Så onsdag d. 4. juli 2007, sent på aftenen, lancerede jeg Septemberliv på Blogger. 26 dage senere måtte jeg altså prøve WordPress, for sikken en verden der havde åbnet sig af flotte blogge, de fleste på WordPress…

Januar 2008 måtte jeg kapitulere. WordPress var bare ikke mig, og Septemberliv genopstod på Blogger. Og her har jeg været siden.

Jeg troede, jeg ville lave en krea-blog, men har fundet ud af, at jeg altså ikke er så krea alligevel. Til gengæld har jeg  ”mødt” rigtig mange fantastiske mennesker og endda mødt nogle af dem i virkeligheden. Så selvom jeg nogle gange ønsker min blog langt væk, fordi jeg ikke får skrevet så meget, som jeg gerne ville, så er mødet med de mange fantastiske mennesker med til at holde mig fast på, at Septemberliv skal leve en rum tid endnu!

Min blog er blevet en hverdagsblog, hvor der kan læses om livet med to teenagener og en efternøler. Jeg får indimellem smidt lidt mad på bloggen, og har jeg været krea, vises det også.

Og hos mig er døren altid åben, så kom bare forbi!

(Forresten så er blogge nok den bedste vejrudsigt, man kan få… ;-) )

Vil du også fortælle om dig og din blog?
Send din tekst til kontakt@blogkvinder40plus.dk
Teksten må maks. være på 400-450 ord. Læs mere her.

Skriv en kommentar

 

 

 

Blogkvinder 40+

Blogkvinder 40+ er et virtuelt mødested for modne kvinder.

Lige nu er der 209 tilmeldte blogs. Vil du også være med?

Tilmeld din blog her >>

Logo på din blog?

Vil du have Blogkvinder 40+-logoet på din blog?

Læs mere >>

Vil du være gæsteblogger?

Bliv gæsteblogger og vær med til at skabe variation i indholdet på Blogkvinder 40+. Emnet bestemmer du.

Læs mere >>

Sådan fungerer Blogkvinder 40+

et overblik over alle de praktiske ting på sitet:
  • Hvordan tilmelder jeg mig Blogkvinder 40+?
  • Kan jeg være anonym?
  • Hvordan bliver jeg gæsteblogger?
  • Kan min blog deltage i Mød min blog?

Svarene på disse og flere andre spørgsmål finder du i

Sådan fungerer Blogkvinder 40+ >>

Arkivet