Mød Kong Mors verden

Stine regerer i Kong Mors verden. Her fortæller hun om sig selv og bloggen og er dermed næste deltager i Mød min blog-serien. Læs med og lær Stine og hendes blog at kende.

Kender I det, at man kan vælge at se på ting positivt, negativt eller bare neutralt?

Jeg har heldigvis den evne, at jeg kan se positivt på de fleste ting i mit liv, jeg holder meget af at skrive – og så er bunden lagt for en blog om dagligdags hændelser med glimt i øjet.

Kulissen er sat i Frankrig på en bakke med æbletræer og en fantastisk udsigt i udkanten af en mellemstor by. Huset er oldgammelt, utæt, sjovt og charmerende.

På rollelisten finder du mig – 41 år gammel, så det må jo siges at være 40+ – en franskmand som jeg har været gift med i 20 år, og vores 4 dejlige børn samt en hund.

Statisterne kommer fra fortiden, byen, skolekredsen og mit sociale netværk.

Tankerne kommer, som tanker nu kommer – dryssende 

Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg kan være mig selv bekendt eller ej, så foreløbigt er det som anonym, at jeg har vovet mig ud i blogland.

Scenen er sat – nu skal der bare fyldes ud med ting og sager fra mit liv. Mad, børn, tanker om det ene og det andet, og I er meget velkomne til at kigge forbi.

Kærlig hilsen
Kong Mor

Vil du også fortælle om dig og din blog?
Send din tekst til kontakt@blogkvinder40plus.dk
Teksten må maks. være på 400-450 ord. Læs evt. mere her.

7 comments to Mød Kong Mors verden

  • Dejligt at besøge dig på din blog. Glæder mig til at læse meget mere :-)

  • Hej Stine – velkommen til.

    Og selvfølgelig kan du være dig selv bekendt, men det varede også noget tid, før jeg bestemte mig for, hvor mange oplysninger jeg ville give på min blog.

    Men da et par krimiforfattere henvendte sig og tilbød at give mig anmeldereksemplarer af deres bøger overgav jeg mig, så nu kan man finde min mailadresse – men IKKE tlf. og postadresse.

    Jeg håber, du bliver rigtig glad for at blogge. Det er dejligt, men frygtelig vanedannende :D

  • Hej Dorte,

    Tak skal du have!
    Det ER voldsomt vanedannende, og jeg er allerede solgt.

    Men det er lidt svært at finde ud af hvor lidt og hvor meget! :) Så er det så nemt når andre gør det for én – og skriver Stine med store bogstaver :D

    Så er jeg da ude over det problem!

  • Nå så det er her, man skal finde ud af hvad du hedder? ;-)
    Jeg skal nok holde bøtte med det ovre på min blog, indtil du afslører det selv…
    Mit indtryk af dig er så afgjort, at du kan være dig selv bekendt og lidt til – med samt dine børn og din mand.
    Jeg har allerede sagt det direkte til dig, men jeg skal med glæde gentage her, at din blog er yderst læseværdig :-D

  • Kong Mor aka Stine

    Hej Ellen,

    Neeej, jeg har faktisk skrevet det på min egen blog – du må jo se om du kan finde det. ;-)

    Og igen tusind tak for dine søde ord!
    (tror nok de betyder endnu mere nu, hvor du har læst med i længere tid)

  • Hvorfor skriver Stine for Kong Mor? Jeg havde godt en eller anden skummel idé om, at der måtte ligge noget bag.

Skriv en kommentar

 

 

 

Blogkvinder 40+

Blogkvinder 40+ er et virtuelt mødested for modne kvinder.

Lige nu er der 209 tilmeldte blogs. Vil du også være med?

Tilmeld din blog her >>

Logo på din blog?

Vil du have Blogkvinder 40+-logoet på din blog?

Læs mere >>

Vil du være gæsteblogger?

Bliv gæsteblogger og vær med til at skabe variation i indholdet på Blogkvinder 40+. Emnet bestemmer du.

Læs mere >>

Sådan fungerer Blogkvinder 40+

et overblik over alle de praktiske ting på sitet:
  • Hvordan tilmelder jeg mig Blogkvinder 40+?
  • Kan jeg være anonym?
  • Hvordan bliver jeg gæsteblogger?
  • Kan min blog deltage i Mød min blog?

Svarene på disse og flere andre spørgsmål finder du i

Sådan fungerer Blogkvinder 40+ >>

Arkivet