Ann er kvinden bag Anns strik og sager. I Blogkvinder 40+’s Mød min blog-serie fortæller hun her om sig selv og bloggen. Læs med og lær Ann og hendes blog at kende.
Hej skjønne blogquinder 40+!
Igennem en lang uddannelse og et arbejde med alt for meget hjernearbejde, er det blevet livsnødvendigt for mig at foretage mig noget kreativt og meditativt i min fritid. Jeg har derfor produceret en del håndarbejde gennem årene. Det, jeg har kreeret er alt sammen givet væk, og som alderen er begyndt at trænge sig på, har det ærgret mig, at jeg ikke har fotos og beskrivelser af processerne og resultatet af mit håndarbejde.
De senere år er jeg begyndt at fotografere mit strik, men jeg vil også gerne dokumentere og synliggøre det i ord og billeder for mig selv og ”verden”. Derfor begyndte jeg at blogge mellem jul og nytår sidste år. Jeg kendte begrebet ”blog”, men jeg kendte ikke blogland overhovedet.
Mit hjerte var nær hoppet ud af halsen, da jeg trykkede på upload-knappen første gang.
Og hold da op! Mit liv forandredes fra den ene dag til den anden.
Der var søreme nogen – vildt fremmede mennesker! – der læste min blog, og kom med søde og opmuntrende kommentarer! Og de skrev selv sjove, interessante og lærerige blogge om alt muligt – mest strik. Og der er sågar folk over hele verden, der skriver, strikker og mener en masse interessant!
Kort efter var jeg på et kursus, hvor der pludselig var én, der sagde: ”Den kender jeg”. Det var Irene, der havde set min møbius på min blog, og nu så den spankulere rundt på min hals!
Ad blogvejen har jeg mødt en skøn flok strikkekvinder. Enkelte har jeg mødt IRL, men flere kender jeg endnu kun gennem bloggene.
Jeg har kaldt min blog Anns strik og sager. Det sidste fordi det ville ligne mig dårligt, hvis jeg kunne holde mig 100 % til strik. Det kan jeg heller ikke. En smule om chili, æbler, syltning, naturen, ungerne (fra 25 til 38 år), barnebarnet m.m. smutter ind på siden indimellem, men endnu har jeg kunnet afstå fra at fylde siderne med alle mine manifeste holdninger til alt muligt.
Mængden af strik fra min hånd er dalet efterhånden som jeg bruger mere og mere tid på blogland. Det tænker jeg en del over for tiden…
Jeg har to andre blogge. En, hvor jeg skriver min livshistorie til mine børn, som gennem en del år har tigget mig om at skrive om mit liv. Kun mine børn kan læse og kommentere den. Så har jeg én, hvor jeg skriver om og diskuterer mine oplevelser gennem en lang og traurig tur gennem de offentlige systemer i forbindelse med en svær sygdomsproces. Den blog er indtil videre lukket, men skal åbnes, når jeg mener, den – og jeg – er klar til det.
Ann
Vil du også fortælle om dig og din blog?
Send din tekst til kontakt@blogkvinder40plus.dk
Teksten må maks. være på 400-450 ord. Læs mere her.
Bliv gæsteblogger og vær med til at skabe variation i indholdet på Blogkvinder 40+. Emnet bestemmer du.
Det lyder da som en vældig hyggelig blog, du har – jeg skal fluks over at kigge…
Ih, hvor kan jeg følge dig i det med hjernearbejdet… når jeg har været ‘på’ en lang dag, har jeg ofte behov for at beskæftige mig med noget (næsten) hovedløst i min fritid.
Det bliver derfor også til en masse strik og syning for mit vedkommende – men bloggeriet tager søreme også meget tid, som du selv er fokuseret på.
Du nævner, at dit liv forandrede sig – jeg tror, der er rigtig mange, der har haft nogenlunde de samme oplevelser som dig ved at træde ind i blogland
Dejligt at ‘hilse’ på dig.
Ovenstående indlæg lød så hyggelig, at jeg straks måtte stifte bekendtskab med din blog, der bestemt ikke er mindre hyggelig.
Som Ellen skriver, så tror jeg at vi er mange der kan nikke genkendende til den lettere form for panik man følte, da man “gik i luften” for første gang med bloggen. Men hvor er det dog herligt, på denne måde at få kontakt med så mange dejlige mennesker.