Mød Mosekonen Morgendug

Tove har bloggen Mosekonen Morgendug. I Blogkvinder 40+’s Mød min blog-serie fortæller hun her om sig selv og bloggen. Læs med og lær Tove og hendes blog at kende.

Årgang 58. Ædru alkoholiker siden 2004, førtidspensionist siden 2002, single, mor til 3 dejlige, voksne drenge. En 84, 85 og 87′er. Drengene har jeg været alene med under størstedelen af deres opvækst, men intet er fortrudt.

Født og opvokset på landet. Derfor min store forkærlighed til alt liv og naturen. Selvlært ‘hobbyist’ med en smule oplæring i rygsækken fra min bedstemor og mor. Mosekone fordi jeg elsker at færdes i skov, hede og mose med mine hunde, bette kamera og sankekurv. Morgendug fordi jeg er morgenmenneske med stort M.

Indholdet i min blog kan vist ikke sættes i bås under noget særligt tema, da det ret ofte vil skifte. Jeg klipper, klistrer, limer, syr og hækler en del, men kaster mig ofte ud i at prøve ting af, som jeg aldrig har lavet før. Derfor bliver jeg nok heller ikke rigtig god til noget af det. Elsker at ‘lege’ og afprøve nyt.

Min blog vil også være en smule årstidsbestemt. Forstået på den måde, at mine interesser og hobbyer samspiller med naturen og årstiderne.

Jeg er førtidspensionist, men jeg skriver af princip ikke om min sygdom. Derimod er det mere min hensigt at vise, at livet sagtens kan leves godt trods skavanker
og tidligere oplevelser.

Er som nævnt også ædru og clean alkoholiker/pillemisbruger. Dette kunne jeg godt finde på at skrive om på et tidspunkt, da jeg mener, åbenhed er vejen frem inden for denne selvdestruktive adfærd. Kan jeg blot hjælpe en person + dennes familie til at få et bedre liv ved at tale eller skrive om det, er jeg glad. Derfor gør jeg også en smule i foredrag herom, når jeg bliver spurgt, og bidrager hvert år til en fond, som hjælper familier i behandling på det sted, hvor jeg selv fandt hjælp.

Jeg er SÅ glad for livet nu og dagligt dybt taknemlig for, at min lille familie igen blev hel.

Vil du også fortælle om dig og din blog?
Send din tekst til kontakt@blogkvinder40plus.dk
Teksten må maks. være på 400-450 ord. Læs evt. mere her.

1 kommentar til Mød Mosekonen Morgendug

Skriv en kommentar

 

 

 

Blogkvinder 40+

Blogkvinder 40+ er et virtuelt mødested for modne kvinder.

Lige nu er der 209 tilmeldte blogs. Vil du også være med?

Tilmeld din blog her >>

Logo på din blog?

Vil du have Blogkvinder 40+-logoet på din blog?

Læs mere >>

Vil du være gæsteblogger?

Bliv gæsteblogger og vær med til at skabe variation i indholdet på Blogkvinder 40+. Emnet bestemmer du.

Læs mere >>

Sådan fungerer Blogkvinder 40+

et overblik over alle de praktiske ting på sitet:
  • Hvordan tilmelder jeg mig Blogkvinder 40+?
  • Kan jeg være anonym?
  • Hvordan bliver jeg gæsteblogger?
  • Kan min blog deltage i Mød min blog?

Svarene på disse og flere andre spørgsmål finder du i

Sådan fungerer Blogkvinder 40+ >>

Arkivet