Nikisgarage er blevet en blog uden specielt emne. Fordi [...]]]> Ellen er kvinden bag bloggen Nikisgarage. I Blogkvinder 40+’s Mød min blog-serie fortæller hun her om sig selv og bloggen. Læs med og lær Ellen og hendes blog at kende.

Nikisgarage er blevet en blog uden specielt emne. Fordi jeg har meget så vidt forskelligt, jeg har lyst at skrive om og dele ud af.

Jeg er snublende nær min 60 års fødselsdag, men venter lige 2 år mere før jeg går på efterløn. Jeg glæææææææææææææder mig !

Kommer af stor familie, har selv (sø)mand, børn, svigerbørn og børnebørn, hund og tre katte. Bor et stykke længere ude end Lars Tyndskids mark, hvor månen og stjernene virkelig lyser op om natten.

Blogger om mine kreative projekter (som strækker sig fra strikning, hækling, kagebagning, kagepyntning, fotografering, have og meget mere), om citater og det, jeg kalder fyndord, om dagen og verden, om familien (især børnebørnene), om – ja kort sagt, lidt af hvert.

Der kommer hen ad vejen opskrifter på lidt af hvert. Sommetider helt hjemmegjorte opskrifter, andre gange andres af mig ændrede opskrifter. Rene kopier bliver der ikke tale om, så hellere henvise til siden, de kommer fra. Jeg forventer (håber), mine opskrifter kan anvendes af andre på samme måde.

Jeg har en plan om at forsøge at holde mig væk fra at blogge om det, jeg kalder “almindeligheder” (sådan noget “sidder i solen med en kop hjemmerørt økodrikke, mens blomsterne blomster og vejret vejrer”-noget) – vi får se, om det lykkes mig!

Vil du også fortælle om dig og din blog?
Send din tekst til kontakt@blogkvinder40plus.dk
Teksten må maks. være på 400-450 ord. Læs evt. mere her.

Jeg er en munter kvinde fra 1967, der blogger om alt fra [...]]]> Marianne har bloggen Tulle Momsemor. I Blogkvinder 40+’s Mød min blog-serie fortæller hun her om sig selv og bloggen. Læs med og lær Marianne og hendes blog at kende.

Jeg er en munter kvinde fra 1967, der blogger om alt fra strikketøjet, barnebarnet, rygestop, hverdagsvrøvl, til hvordan man forsøger at holde humøret oppe igennem en svær depression.

I 2011 fik jeg at vide, at jeg skulle være mormor, og det satte fut i mine kreative gener. Da jeg altid har været vild med at lave hjemmesider og skrive, var det naturligt for mig at lave en blog, og nu havde jeg jo noget at skrive om.

Det vil sige, at bloggen først var et ønske om at vise de ting frem, jeg fik lavet til mit barnebarn. Det er både med symaskine, strikkepinde og hæklenål. Ud over mine egne kreativiteter elsker jeg at følge med i andre kreative blogs.

Som nybagt mormor havde jeg også et ønske om at stoppe med at ryge efter 30 år med denne usunde vane. Det lykkedes med rygestoppiller. Min blog blev i den periode til min rygestop-blog, hvor jeg dokumenterede hver dags fremgang. Rygestoppet er lykkedes, men jeg blev ”belønnet” med en svær depression.

Bloggen er nu fortsat til at koncentrere sig om min kamp mod depressionen og vejen tilbage til det liv, jeg var så glad for og mere bestemt, genfange evnen til at være kreativ.

Jeg bliver kaldt Tulle af min kæreste, jeg kalder mig selv for Momsemor, efter mit barnebarn kom til verden – derfra navnet på min blog Tulle Momsemor – kig ind .

Vil du også fortælle om dig og din blog?
Send din tekst til kontakt@blogkvinder40plus.dk
Teksten må maks. være på 400-450 ord. Læs evt. mere her.

Selv om e-bøger er blevet mere populære de seneste par år, er det stadig [...]]]> Blogkvinder 40+’s medlem Dorte Hummelshøj, som har DJ’s krimiblog, søger bloggere, der har lyst til at anmelde hendes danske krimi (e-bog). Måske er det noget for dig?

Selv om e-bøger er blevet mere populære de seneste par år, er det stadig svært at finde danske anmeldere, som vil modtage elektroniske bøger. Derfor denne lille ‘annonce’.

Jeg udgav min første, danske krimi via Saxos nye selvudgiverplatform for tre måneder siden, og selv om bogen har solgt rigtig pænt, især under Saxos juleudsalg (se artiklen Dansk salg af ebøger sætter ny rekord), vil jeg alligevel gerne prøve at få den lidt længere ud. Derfor søger jeg bloggere, som har lyst til at anmelde bogen.

I disse år er det tilsyneladende den action-prægede thriller, der er på mode, men jeg er som sædvanlig gået mine egne veje med en mere stilfærdig provinskrimi. Anna Märklins familiekrønike handler om tredive-årige Anna Storm, som ryger ud i problemer med kæresten, sin fars sygdom, sin venindes pludselige død, og under sin kamp for igen at finde mening med tilværelsen kommer hun på sporet af sin ‘mærkelige’ farmor fra Sverige.

Lyder det som noget, du vil skrive om på din blog? Så send mig en mail, og bed om et uforpligtende anmeldereksemplar i lige det format, du helst vil have (epub, mobi, pdf).

Med venlig hilsen
Dorte Hummelshøj Jakobsen (DJ´s krimiblog)

Jeg er 51 år, gift med den allerbedste mand og overordnet [...]]]> Susanne er kvinden bag bloggen Navlepilleri. I Blogkvinder 40+’s Mød min blog-serie fortæller hun her om sig selv og bloggen. Læs med og lær Susanne og hendes blog at kende.

Jeg er 51 år, gift med den allerbedste mand og overordnet vild med livet.

Jeg har siden min 11-årige var nyfødt haft en familiehjemmeside, som jeg har lagt mange timer og meget arbejde i. Men efterhånden som mine og min mands seks sammenbragte unger er blevet store og – for de flestes vedkommende – flyttet hjemmefra, synes jeg ikke længere, at der er så meget at skrive om. I hvert fald ikke mere om børnenes sprogmæssige udvikling, hvornår de lærte at gå eller beskrivelse af andre højdepunkter i børnenes og vores liv.

I takt med at livet har hvæsset kløer, har jeg fået et større behov for at udtrykke mig om andet end ”bare” min familie, og derfor har jeg startet en blog. Bloggen er mit frirum, når jeg har behov for at lufte meninger, glæde og ked-af-det-hed.

Jeg har for et års tid siden fået diagnosen Wegeners granulomatose, som er en autoimmun-sygdom, der gør, at min krop (mest mine nyrer) danner antistoffer imod sig selv, og på grund af snart et helt år med deltidssygemelding kan jeg forvente at blive fyret fra mit livs dejligste job som gymnasiesekretær med virkning fra udgangen af maj.

Navnet Navlepilleri er en lidt selvironisk beskrivelse, som passer fint, eftersom det jo er mig, det handler om. Og jeg bliver glad, hvis nogen fra blogland har lyst til at følge med på sidelinjen.

Vil du også fortælle om dig og din blog?
Send din tekst til kontakt@blogkvinder40plus.dk
Teksten må maks. være på 400-450 ord. Læs evt. mere her.

Jeg er en årgang 57, der er begyndt at blogge [...]]]> Mona Elisabeth har bloggen dqpage. I Blogkvinder 40+’s Mød min blog-serie fortæller hun her om sig selv og bloggen. Læs med og lær Mona Elisabeth og hendes blog at kende.

Jeg er en årgang 57, der er begyndt at blogge i august 2011. Mit navn er Mona Elisabeth, og det, jeg blogger om, er alt det, der optager mig.

Jeg kalder min blog dqpage – sammenklip af forskellige livgivende ting, og det er lige netop sådan, den er tænkt. Der er noget om sund mad, noget om strik, billeder, glaskunst, haven, mit sommerhus og andre ting, jeg aktuelt beskæftiger mig med. Jeg har også en hjemmeside, der hedder dqpage.dk, og den henviser til mine malerier, der er lavet som decoupage.

Lige nu handler mine blogindlæg om tilbageblik på, hvad det så har betydet at blogge, og der er rigtig mange ting, jeg kan få øje på er kommet ind i mit felt, efter jeg er blevet inspireret på andres blogs. Men der er blogindlæg om alt muligt andet også.

Det aller vigtigste er for mig det, at bloggen sætter spot på netop de livgivende ting, der gør alting lidt sjovere. Så jeg synes, det er sjovt at blogge – og sjovt at møde andre bloggere, at kommentere og få kommentarer. Ser frem til at være med i dette fællesskab.

Vil du også fortælle om dig og din blog?
Send din tekst til kontakt@blogkvinder40plus.dk
Teksten må maks. være på 400-450 ord. Læs evt. mere her.

Som varslet inden jul har jeg nu ryddet op på bloglisterne her på Blogkvinder 40+. Det betyder, at linkene er slettet til alle blogs, hvor der ikke [...]]]> Godt nytår, alle blogkvinder. Håber, I er kommet godt ind i 2012!

Som varslet inden jul har jeg nu ryddet op på bloglisterne her på Blogkvinder 40+. Det betyder, at linkene er slettet til alle blogs, hvor der ikke er postet nye indlæg det seneste halve år. Og så er linkene til nedlagte blogs selvfølgelig også slettet. Derfor er der nu ‘kun’ 186 blogs tilmeldt Blogkvinder 40+. Til gengæld er den slankede version en oversigt over dejligt aktive blogs med mange spændende input.

God læselyst … og ha’ et godt blogår .

Mange hilsner
Bente Hoffmann

Blogkvinder 40+ skal være en samling af link til aktive og indholdsrige blogs, ikke et museum for blogs, som enten [...]]]> 200 blogs. Det er lige præcis, hvad Blogkvinder 40+’s lister nu indeholder. Og velkommen til Annes oase, der blev nummer 200!

Blogkvinder 40+ skal være en samling af link til aktive og indholdsrige blogs, ikke et museum for blogs, som enten ikke længere findes eller er inaktive. Og jeg har en mistanke om, at her efterhånden er link til nogle stykker af den type blogs.

Oprydning på vej
Derfor sætter jeg i starten af det nye år ind med en oprydning på Blogkvinder 40+. I den forbindelse bliver link til alle blogs, hvor der ikke er postet nye indlæg de seneste seks måneder, slettet af listerne. Det samme gælder selvfølgelig blogs, som er flyttet, nedlagt eller andet, så linket her fra Blogkvinder 40+ ikke længere virker. Når jeg er færdig, er vi nok ikke 200 mere .

Creative Commons-illustration fra findicons.com

Holder du blogpause eller er inaktiv af anden årsag, og bliver linket til din blog slettet, er du selvfølgelig velkommen til at tilmelde dig igen, når du atter er på blogbanen.

Og så er der vist kun tilbage at sige én ting

rigtig glædelig jul
og
et fantastisk nytår.

Vi ‘ses’ igen i 2012.

Mange hilsner
Bente Hoffmann

Jeg er en livsglad og nogle gange kugleskør kvinde. Jeg er [...]]]> Gitte er kvinden bag bloggen Gitte Lund. I Blogkvinder 40+’s Mød min blog-serie fortæller hun her om sig selv og bloggen. Læs med og lær Gitte og hendes blog at kende.

Jeg er en livsglad og nogle gange kugleskør kvinde. Jeg er ofte ret impulsiv, hvilket nogle gange ”stresser” mine omgivelser.

Senest har jeg åbnet mit eget mini-galleri i vores gamle stald. Her emmer af stemning.

Min blog vil være en sammensurium af: malerier/hverdag/sjove oplevelser/køb og salg. Og ikke mindst gode opskrifter eller fif, der er lidt anderledes. Jeg er ret ny i blogland … men øvelse gør vel mester!

Kig endelig forbi.

Mange farverige hilsner fra Gitte Lund

P.S. Husk, at tjekke Gittes fine hyldest til 40+-kvinderne ud

Vil du også fortælle om dig og din blog?
Send din tekst til kontakt@blogkvinder40plus.dk
Teksten må maks. være på 400-450 ord. Læs evt. mere her.

Bloggen min midtlivskrise ble til for nesten nøyaktig et år siden. På en [...]]]> midtlivskrise er Blogkvinder 40+’s nye norske medlem. I Mød min blog-serien fortæller hun her om sig selv, en heftig overgangsalder og bloggen. Læs med og lær midtlivskrise at kende.

Bloggen min midtlivskrise ble til for nesten nøyaktig et år siden. På en av de aller veste dagene i mitt liv egentlig. Hadde egentlig tenkt å kalle bloggen overgangen, midt i livet, midtlivs eller noe sånn, men alle de navnene var allerede opptatt. Så derme ble det midtlivskrise.
 
Det høres egentlig ut som om jeg er en mann midt i panikken. Men det stemmer ikke. Iallefall ikke det med mann. Jeg er en kvinne på 48, som egentlig bude hatt det kjempebra. Egentlig ligger alt til rette for at livet mitt burde vært på topp akkurat nå. Jeg har en jobb jeg liker, jeg tjener tålig bra, jeg gifta meg for under 4 år siden med drømmemannen min og har på en måte et liv som andre kan minsunne. Vi har hus, hytte, bil, båt, reiser mye, har akkurat passe med gode venner og enda flere bekjente. Har til sammen fem friske barn som det går bra med, og et barnebarn hver. Alle hverdagene ble som en fest etter at jeg traff drømmemannen og jeg fikk en opptur på både den ene og den andre måten. Livet var bare helt fantastisk, verken mer eller mindre.
 
Og så plutselig raser alt sammen. Ikke fordi det skjer en ulykke, eller at noen dør, heller ikke fordi mannen finner ei yngre, flottere dame. Neida, alt raser rett i kjelleren fordi jeg blir innhentet av overgangsalderen. Plutselig blir livet snudd opp ned og dagene blir et sant lite helvete å komme gjennom. Jeg blir sykmeldt og ansett som deprimert. Blir medisinert for det også, uten at det hjelper noe. Så jeg slutter på de tablettene og prøver å ta tilbake livet mitt, uten legens velsignelse. Hvem orker å leve i en grå, ullen masse uten verken opp- eller nedturer når en har litt egen vilje igjen .. langt der inne ..?
 
Jeg vil ikke tilbake på antidepressiva for alt i verden! Men jeg er tilbake på jobb og det fungerer fint nå. Egentlig tror jeg at det var helt feil å sykmelde meg så lenge, ta meg vekk fra den normale hverdagen. For jeg ble jo enda mer deppa av det. Det var så ufattelig flaut å være sykmeldt, så jeg holdt meg stort sett bare inne i mitt eget hus. Var livredd naboene skulle se at jeg gikk hjemme og dingla hele døgnet. Fant ikke glede i noe. Ble nesten litt folkesky rett og slett.
 
En sykmelding av litt kortere variant hadde sikkert gjort bra. Jeg var utstlitt, utmatta, sov ikke om nettene, ja ikke om dagene heller for den saks skyld. Jeg (som aldri hadde vært syk over en lengre periode) hadde de siste årene feilt alt mellom himmel og jord. Jeg var stadig forkjøla, hadde lungebetennelse, svineinfluensaen sendte meg nesten på sykehuset. Jeg kunne rett og slett ikke gå forbi noen som hadde en virusinfeksjon uten at den festa seg både vel og lenge hos meg.
 
Jeg var helt overbevist om at jeg feilte noe alvorlig. Tok all verdens tester men ikke noen slo ut. Så egentlig var jeg altså frisk som en fisk. Bortsett fra at jeg var uhyggelig virusbefengt. Alltid.
 
Så begynte heteturene!! Jeg hadde vært litt varm tidligere, det kom og gikk, men at det kunne bli så ille!!! Skrekk og gru.
 
Kroppens forfall er nifs å følge. Jeg har lagt på meg en helg haug av kilo, uten at jeg spiser mer eller beveger meg mindre. Jeg er varm og kald om hverandre, sexlivet er en saga blott .. absolutt ikke noenting funker. Og ja, jeg er deppa. Hormonbehadling kan jeg ikke få, jeg har hatt blodpropp. Helsekostprodukter virker ikke. Så dermed må jeg leve med dette her tydeligvis. Men hvor lenge? Hvordan blir det etterpå? Hvorfor er overgansalderen tydeligvis et tema man bare glatt hopper over? Noen ganger ser jeg ikke helt vitsen med å prøve å komme gjennom dette i live .. for er det virkelig noe levelig liv etterpå?
 
Innimellom har jeg gode dager. Jeg fotograferer en del og bloggen min er en blanding av sure oppstøt og fine bilder egentlig. Fortellinger fra hverdagens opp og nedturer. Veldig personlig og utleverende. Ta gjerne en tur inn til meg.

Vil du også fortælle om dig og din blog?
Send din tekst til kontakt@blogkvinder40plus.dk
Teksten må maks. være på 400-450 ord. Læs evt. mere her.